Skip to main content

Snedkerfremstillede fronter til garderoben

Giv garderoben nyt liv med snedkerfronter

Går du med tanker om at at tilpasse din garderobe til resten af dit hjem? Vi hjælper dig gerne. Med snedkerfremstillede fronter og matchende greb fra Refine, kan du opgradere din eksisterende garderobe og være med til at sikre detaljerigdom såvel som sammenhæng i dit hjem.

Vores garderobekollektion består af flere forskellige materialer og farver, som du frit kan vælge mellem.

Lad dig inspirere af vores tidligere garderobeprojekter

Laminatfronter

Laminat er et naturligt materiale, som både er slidstærkt, fugtfast og antibakterielt. Det er et praktisk materialevalg til fronterne i en garderobe, da det er let at rengøre og kræver minimal vedligeholdelse. Laminat fås i et væld af farver, og det er et oplagt materiale at kombinere med forskellige træsorter, da det skaber dynamik og kontrast. Laminatfronterne laves med trækanter i solidt træ, med indfarvet krydsfiner eller i matchende farve i forhold til laminatet. Du har mulighed for at sammensætte træsorter og farver præcist, som du ønsker.

Vi bruger de meste velkendte mærker: Formica® og FENIX®.

Formica:
Formica er det første og originale laminat. Laminatet fås i forskellige kvaliteter og farver, og vi har udvalgt vores favoritter.

FENIX:
Design og funktionalitet går op i en højere enhed med denne nye type laminat. Overfladen på denne type laminat er mat, og det giver en lav reflektionsgrad. Laminatet er derudover utrolig slidstærkt, antibakterielt - og ridser i overfladen kan rettes ud med varmebehandling fra strygejern eller lignende.

Finérfronter

Træ er kernematerialet i alle vores designs, og vi har specialiseret os i egetæsfinér. Det er et klassisk og tidsløst materiale, der med sin varme, imødekommenhed og organiske konturer passer særdeles godt ind i den lyse skandinaviske boligstil. For at give din indretning et særpræg, kan du med fordel kombinere fineren med laminat eller andre naturmaterialer i de farver, du ønsker.

Finér er tynde træplader, som på omhyggelig vis og med stor præcision enten er savet, skåret eller skrællet af træstammer. Ved at skære træpladerne på tværs eller vinkelret af årerne i træet, kan man skabe to vidt forskellige udtryk med enten subtile og strømlinede åretegninger - eller mere kraftige åretegninger i en kegleform, der variere fra træplade til træplade.

Egetræ er vores favorit-træsort, men vi arbejder også med andre træsorter som eksempelvis bøg, ask, elm og teaktræ. Hvis du ønsker et mørkere udtryk, som er med til at understøtte træets natur, så tilbyder vi også løsninger med røget eg og valnød.

Du kan vælge, at kanterne skal bestå af en kontrast-træsort eller i samme træsort som selve frontmaterialet.

Billede af fronthack til garderobe closeup

Hvad koster snedkerfremstillede fronter til garderoben?

Hos Refine opererer vi ikke med standardløsninger. Vi tilbyder skræddersyede snedkerløsninger tilpasset dine ønsker og behov. Det betyder derfor også, at prisen på din garderobeløsning udregnes på baggrund af dine valg som fravalg.

Vores indretningskonsulent står altid klar til at hjælpe dig, hvad enten du ønsker et prisoverslag, at booke et designmøde eller at blive klogere på, hvor langt dit budget rækker.

Sådan foregår det

Herunder findes en trinvis beskrivelse af, hvordan vores proces er fra det første designmøde til en færdigmonteret snedkerløsning.

1. Prisoverslag

Hvis du ønsker at få et prisoverslag allerede inden vores første designmøde, kan du sende os 3-4 billeder af det pågældende inventar samt mål deraf. 

Du får altid et fast tilbud tilsendt efter afholdelse af vores første designmøde.

2. Designfasen

Vi mødes hjemme hos dig, hvor vi gennemgår dine ønsker, materialemuligheder mm. Her foretager vi også præcise opmålinger af det pågældende inventar. 

Her vil du blive opkrævet 900 kr., som kun faktureres, hvis du vælger ikke at gennemføre den endelige bestilling.

3. Bestilling

Med afsæt i det første prisoverslag udarbejder vi et fast tilbud på snedkerløsningen, når du har valgt materialer og farver. Efter du har godkendt tilbuddet, vil du modtage en ordrebekræftelse og en faktura på halvdelen af ordrebeløbet. Så snart vi modtager din betaling, sætter vi gang i produktionen af din bestilling.

4. Levering

Snedkerløsningen leveres til dig 8-10 uger efter bestillingsdatoen. Herefter modtager du en faktura på de sidste halvtreds procent af ordrebeløbet med en betalingsfrist på 7 dage.

5. Montering

Vi booker som udgangspunkt montøren for dig, hvor der aftales en fast dato for montering af snedkerløsningen i dit hjem. Hvis du selv ønsker at stå for monteringen, kan dette også lade sig gøre.

Billede af fronthacks muligheder til garderoben

Ønsker du at booke et designmøde med vores indretningskonsulent?