Skip to main content

Snedkerfremstillede fronter til køkkenet

Bæredygtige og formfuldendte løsninger

Når du vælger at investere i et snedkerkøkken, investerer du i et køkken, hvor hver detalje er gennemarbejdet. Fordi vi beholder dit eksisterende køkkeninventar og iklæder det snedkerfremstillede fronter og greb, kan du hacke dig til, hvad der både ligner og mærkes som et traditionelt snedkerkøkken - for en overkommelig pris og med et minimum brug af ressourcer. Alle fronter specialfremstilles af vores dygtige snedkere til lige netop de mål, dit køkken har.

Hos Refine er både materiale- og farvevalg helt og aldeles op til dig. Det er dine specifikke ønsker og behov, køkkenet tager form efter. Du får med andre ord mulighed for at sætte et personligt præg på dit køkken. Vi vil til gengæld hjælpe dig trygt og godt gennem hele processen og stå klar til at rådgive dig efter behov.

Lad dig inspirere af vores tidligere køkkenprojekter

Laminat og finér udgør grundstenen i vores materialer

Laminatfronter

Laminat er et naturligt materiale, som både er slidstærkt, fugtfast og antibakterielt. Det er et praktisk materialevalg til fronterne i et køkken, da det er let at rengøre og kræver minimal vedligeholdelse. Laminat fås i et væld af farver, og det er et oplagt materiale at kombinere med forskellige træsorter, da det skaber dynamik og kontrast. Laminatfronterne laves med trækanter i solidt træ, med indfarvet krydsfiner eller i matchende farve i forhold til laminatet. Du har mulighed for at sammensætte træsorter og farver præcist, som du ønsker.

Vi bruger de meste velkendte mærker: Formica® og FENIX®.

Formica:
Formica er det første og originale laminat. Laminatet fås i forskellige kvaliteter og farver, og vi har udvalgt vores favoritter.

FENIX:
Design og funktionalitet går op i en højere enhed med denne nye type laminat. Overfladen på denne type laminat er mat, og det giver en lav reflektionsgrad. Laminatet er derudover utrolig slidstærkt, antibakterielt - og ridser i overfladen kan rettes ud med varmebehandling fra strygejern eller lignende.

Finérfronter

Træ er kernematerialet i alle vores designs, og vi har specialiseret os i egetæsfinér. Det er et klassisk og tidsløst materiale, der med sin varme, imødekommenhed og organiske konturer passer særdeles godt ind i den lyse skandinaviske boligstil. For at give din indretning et særpræg, kan du med fordel kombinere fineren med laminat eller andre naturmaterialer i de farver, du ønsker.

Finér er tynde træplader, som på omhyggelig vis og med stor præcision enten er savet, skåret eller skrællet af træstammer. Ved at skære træpladerne på tværs eller vinkelret af årerne i træet, kan man skabe to vidt forskellige udtryk med enten subtile og strømlinede åretegninger - eller mere kraftige åretegninger i en kegleform, der variere fra træplade til træplade.

Egetræ er vores favorit-træsort, men vi arbejder også med andre træsorter som eksempelvis bøg, ask, elm og teaktræ. Hvis du ønsker et mørkere udtryk, som er med til at understøtte træets natur, så tilbyder vi også løsninger med røget eg og valnød.

Du kan vælge, at kanterne skal bestå af en kontrast-træsort eller i samme træsort som selve frontmaterialet.

Fuldend udtrykket med den rette bordplade

Herunder ses vores nuværende udvalg af bordplader. Kontakt os hvis du har ønsker til en bordplade, der ikke er i vores sortiment.

Laminat

Laminat gør sig godt til bordplader, da materialet både er slidstærkt, fugtfast og antibakterielt. Dertil er det let at rengøre og kræver minimal vedligeholdelse. Laminat fås i et væld af farver.

Bordplader i massivt egetræ

En bordplade i massivt egetræ er et klassisk valg, der bidrager med varme og personlighed til dit køkken. Bordpladerne fås i fuld stavlængede.

Bordplader fra Dekton

De keramiske bordplader fra Dekton er det praktiske valg til dit køkken. Bordpladerne er  særdeles slidstærke, ridsefaste, pletafvisende og farveægte.

Corian

Corian er et kompositmateriale skabt ved at blande mineraler og akryl, hvilket resulterer i en holdbar, slagfast og let at vedligeholde overflade.

Natursten

En køkkenbordplade i natursten tilføjer et iøjnefaldende element til dit køkken. Naturstenen er nem at rengøre og kræver minimal vedligeholdelse.

Bordplader fra Silestone

Bordpladerne består af 90% naturlig kvarts. De holder til hverdagen og er nemme at vedligeholde og rengøre. Bordpladerne fås i mere end 80 forskellige farver og teksturer.

Billede af køkkenfronter fra Refine

Hvad koster snedkerfremstillede køkkenfronter?

Hos Refine opererer vi ikke med standardløsninger. Vi tilbyder skræddersyede snedkerløsninger tilpasset dine ønsker og behov. Det betyder derfor også, at prisen på dit køkken udregnes på baggrund af dine valg som fravalg.

Vi har udarbejdet en række priseksempler baseret på faktiske køkken-typer fra HTH, så du kan få en idé om, hvad det vil koste at få produceret specialfremstillede snedkerfronter til dit køkken.

Sådan foregår det

Herunder findes en trinvis beskrivelse af, hvordan vores proces er fra det første designmøde til en færdigmonteret snedkerløsning.

1. Prisoverslag

Hvis du ønsker at få et prisoverslag allerede inden vores første designmøde, kan du sende os 3-4 billeder af det pågældende inventar samt mål deraf. 

Du får altid et fast tilbud tilsendt efter afholdelse af vores første designmøde.

2. Designfasen

Vi mødes hjemme hos dig, hvor vi gennemgår dine ønsker, materialemuligheder mm. Her foretager vi også præcise opmålinger af det pågældende inventar. 

Her vil du blive opkrævet 900 kr., som kun faktureres, hvis du vælger ikke at gennemføre den endelige bestilling.

3. Bestilling

Med afsæt i det første prisoverslag udarbejder vi et fast tilbud på snedkerløsningen, når du har valgt materialer og farver. Efter du har godkendt tilbuddet, vil du modtage en ordrebekræftelse og en faktura på halvdelen af ordrebeløbet. Så snart vi modtager din betaling, sætter vi gang i produktionen af din bestilling.

4. Levering

Snedkerløsningen leveres til dig 8-10 uger efter bestillingsdatoen. Herefter modtager du en faktura på de sidste halvtreds procent af ordrebeløbet med en betalingsfrist på 7 dage.

5. Montering

Vi booker som udgangspunkt montøren for dig, hvor der aftales en fast dato for montering af snedkerløsningen i dit hjem. Hvis du selv ønsker at stå for monteringen, kan dette også lade sig gøre.

Billede af udvælgelse af farver til fronthacks

Ønsker du at booke et designmøde med vores indretningskonsulent?